Om os

Om os

Tømrer- og Snedkermester Martin Friis startede 11. januar 2010. Firmaet startede som en enkeltmandsvirksomhed med kun Martin i firmaet. På trods af, at det var midt i finanskrisen, fik han bygget et lille tømrer- og snedkerfirma op stille og roligt. Hans mindset var, at hvis det kunne lykkes i krisetider, så ville han altid klare den. Siden 2010 er virksomheden stille og roligt blevet større. I dag er firmaet lavet om til et anpartsselskab og beskæftiger Martin, 2 tømrersvende, 1 snedkersvend, 1 snedkerlærling og en studiemedhjælper/arbejdsmand.

Når vi går ind i en opgave, er det vigtigste for os, at kunden har fået en god kvalitet og er tilfreds med os. 90 % af vores kunder kommer, fordi tidligere kunder har anbefalet os videre til nye kunder. Den gode kundeservice er vores eksistensberettigelse. Vores mål er at være det trofaste tømrer- og snedkerfirma, som folk altid kan regne med. Vi skal have tid til at servicere vores kunder ordentligt, og vores vækst skal komme i det tempo, vi kan følge med i.

Vi vil gerne være den lokale tømrer og snedker, som sætter den gode kontakt med vores kunder i højsædet. Den gode kontakt og overholdelse af de indgåede aftaler er alfa & omega i et godt samarbejde.